Gå til indhold
Dansk
  • Der er ingen forslag, da søgefeltet er tomt.

Nyhedsbrev - Februar 2025

Nyhedsbrev - Februar 2025
Vi Strømliner vores kommunikation og supportfunktion.

Vi introducerer nu et månedligt nyhedsbrev, hvor vi fremadrettet vil informere om de seneste og fremtidige opdateringer, samt deler viden og øvrig relevant information om platformen. Her præsenterer vi nye funktioner, partnerskaber og integrationer, samt tips til optimal udnyttelse af vores løsning.

I denne måneds nyhedsbrev har vi fornøjelsen af at lancere en helt ny vidensbase samt et optimeret dashboard, der giver bedre overblik og øget brugervenlighed. 


NYT DASHBOARD

Vi er glade for at introducere vores nye dashboard, som er udviklet med udgangspunkt i input fra vores brugere. Gennem dialog og feedback har vi identificeret de vigtigste behov og skabt en løsning, der giver et klart og overskueligt overblik over nøgletal og performance for den enkelte medarbejder.

Denne første version af dashboardet er lanceret som en version 1, og vi ser frem til at fortsætte udviklingen i tæt samarbejde med vores brugere. I løbet af februar og marts vil vi aktivt indsamle input til forbedringer og optimeringer, så vi kan sikre, at dashboardet bliver endnu mere værdiskabende i fremtiden. Har i input til forbedringer, kan disse fremsendes til kontakt@ratios.dk.

For at imødekomme forskellige behov har vi udviklet to separate dashboards – ét til administratorer og ét til medarbejdere. Administratorer vil få adgang til ekstra funktioner og overblik, mens medarbejdere får et målrettet dashboard med fokus på relevante KPI’er og daglig performance og opgaver.

Det nye dashboard er designet uden mulighed for individuel konfiguration. Dette valg er truffet for at sikre en ensartet forståelse af data på tværs af organisationen og minimere risikoen for fejlfortolkninger. Ved at standardisere visningen af nøgletal skaber vi en fælles referenceramme, der understøtter mere effektive og transparente arbejdsprocesser.

Vi ser frem til at modtage jeres feedback og arbejde videre med at optimere dashboardet i de kommende måneder. 


NY VIDENSBASE

Vejledninger
Vi har lanceret en ny vidensbase, der samler vejledninger, tips og svar på ofte stillede spørgsmål. Formålet er at give vores brugere en lettilgængelig og opdateret ressource, der gør det nemmere at navigere og udnytte platformens fulde potentiale, uden forudgående kendskab.

Vidensbasen indeholder trin-for-trin-vejledninger til forskellige funktionaliteter, forklaringer på nøgleprocesser og best-practice for brugen af Ratios. Vidensbasen vil løbende blive opdateret baseret på feedback fra vores brugere, så den altid afspejler de mest relevante og efterspurgte emner og funktioner.

 Gå til vidensbase 

Changelogs - holder jer opdateret
For at sikre større gennemsigtighed og bedre overblik over udviklingen af platformen lancerer vi et nyt changelog-modul. Her kan du følge med i de seneste opdateringer, herunder bugfixes, nye funktionaliteter samt kommende releases og forbedringer i vores pipeline.

Changelog-modulet giver dig en central oversigt over alle ændringer, så du altid er opdateret på, hvad der sker, og hvilke forbedringer der er på vej. Vi håber, at dette vil skabe en mere transparent og informativ oplevelse for vores brugere.

Har I ønsker eller input til fremtidige funktionaliteter? Så hører vi meget gerne fra jer på kontakt@ratios.dk

Effektiv support via ticketsystem
For at sikre en struktureret og effektiv håndtering af alle henvendelser tilbyder vi nu support gennem vores nye ticketsystem. Når I opretter en ticket, bliver jeres forespørgsel registreret og prioriteret, så vi kan yde den bedst mulige service. Det er muligt at følge sagens status og sikrer, at intet bliver overset. Vi opfordrer alle brugere til at benytte ticketsystemet for en mere effektiv og gennemsigtig supportoplevelse.

Opret ticket 

Løbende opdatering
Vores nuværende lancering af vidensbasen er frigivet med de cirka 150 mest efterspurgte vejledninger. Vi vil løbende henover februar og marts, opdatere vidensbasen med vejledninger indenfor alle områder og moduler på platformen. Har i spørgsmål som der ikke findes svar på, kan i oprette en supportticket via vidensbasen, eller indsende jeres spørgsmål til kontakt@ratios.dk / jeres eksisterende kontaktperson.