Igangværende arbejder (projektniveau)
Rapporten over igangværende arbejde på projektniveau giver et detaljeret overblik over alle registrerede projekter for hver kunde og det igangværende arbejde pr. filtreringsdatoen. Rapporten bruges til at vise, hvad der er udestående for et specifikt projekt på en given dato. Den indeholder følgende nøgleoplysninger:
- Antal: Det samlede antal timer, kørsel, udlæg og styksalg, der er registreret på kunden. Dette indeholder alt, der er registreret, uanset faktureringsstatus.
- Salgspris: Den samlede værdi af det registrerede arbejde. Denne beregnes som summen af:
- Tidsregistrering * medarbejderens salgspris
- Kørselsafstand * kilometertakst
- Antal styk * styksalgstakst
- Eventuelle udlæg ex. moms
- Faktureret: Det samlede beløb, der er faktureret på projektet indenfor den angivne datointerval.
- Op-/nedskrevet: Reguleringer i værdien af arbejdet, enten foretaget manuelt eller automatisk
- IGA (Igangværende arbejde): Den resterende værdi af arbejdet, beregnet som salgsprisen fratrukket de andre kolonner.
Rapporten viser alle aktuelle projekter, herunder alt registreret arbejde, og gør det muligt at følge værdien af det igangværende arbejde.
Det er muligt at generere fakturaforslag direkte fra rapporten ved at klikke på værktøjsikonet i højre side og vælge "Fakturer projekt".
Rapporten viser alle registreringer på projektniveau. Værdierne i denne rapport kan derfor afvige fra rapporterne på opgave- og kundeniveau, hvis ikke alle registreringer er tilknyttet et projekt.