Differentierede salgspriser
Medarbejderes kost og salgspriser kan styres på mange forskellige niveauer. Ønsker man at salgspriserne styres af de specifikke kunder, gå da til særskilt vejledning herom under punktet “kunder”.
Kostpris:
Der kan sættes én kostpris pr. medarbejder. Hvordan kostprisen beregnes er op til den enkelte virksomhed. Kostprisen ændres via modulet Team -> medarbejdere -> medarbejdernes personlige profil -> jobinfo -> feltet “kostpris”. Indtast et beløb i hele kroner.
Kostprisen vil blive benyttet på alle tidsregistreringer medarbejderen foretaget - uanset om det er intern tid eller kunderelateret tid. Der er ikke kostpriser på styksalg (kun tilhørende tidsregistrering, kørsel og udlæg).
Salgspris - én pr. medarbejder:
Hvis der ønskes én salgspris pr. medarbejder, sættes denne på samme måde som kostprisen (i feltet lige under). Denne salgspris vil da blive benyttet på alle registreringer medarbejderen foretaget (undtaget intern tid).
Salgspris - to salgspriser pr. medarbejder:
Ønskes alle medarbejdere at have to særskilte salgspriser som der frit kan vælges imellem ifm. tidsregistrering, skal indstilling “to salgspriser” slås til i modulet administration -> opsætning -> tidsregistrering. Når dette er gjort, vil der under medarbejdernes profiler under fanen “salgspriser”, fremgå mulighed for indtastning af to generelle salgspriser. Disse kan medarbejderne frit vælge imellem i forbindelse med tidsregistrering.
Salgspris - differentieret salgspriser pr. medarbejder:
Ønsker man at kunne give medarbejderne differentieret salgspriser baseret på artskoder/tidstyper, kan dette opsættes via medarbejdernes profiler og fanen “salgspriser”. Her indtastes salgspriser ud for de artskoder/typer som medarbejderen skal have. Når medarbejderen registrerer tid på de forskellige typer af artskoder ifm. tidsregistrering, vil systemet da beregne salgsprisen på baggrund af dette.
OBS: Det anbefales at der altid indtastet en salgspris i feltet “generel salgspris”. Dette benyttes som en “fallback” salgspris. Dvs. at såfremt medarbejderen laver en tidsregistrering på en artskode/type hvortil der ikke er tilknyttet nogen salgspris, vil medarbejderens registrering automatisk få denne salgspris.
I alle ovenstående scenarier, vil alle registreringer på “intern tid” få en salgspris til 0 DKK.